VÆRK: Sonum Danica
Alex Mørch er en interdisciplinær kunstner/komponist, hvis værker ofte integrerer elementer af hjemmebygget, præpareret eller misbrugt teknologi, opera, støj, performance, lys og motorer i rumlige installationer og koncerter. Drevet af nysgerrighed for naturens fundamentale byggeklodser og samfundets teknologiske overrumpling, reflekterer værkerne ofte over relationen mellem kød, maskine og ånd – ren tilfældighed eller perfekt synkronicitet; at alting er forbundet eller det stik modsatte.