Younes Baba-Ali: Horn Orchestra

Placering: Østkajen 2. Indgang lige inden siloen, bagerst i bygningen.

Lyde fra bilhorn samlet i Belgien, Frankrig, Polen og Marokko

Horn Orchestra er en lydinstallation, der består af en serie af 10 bilhorn ophængt fra loftet i et tomt lagerrum på havnen. Ved første øjekast har installationen en ret skulpturel og lydløs tilstedeværelse. Publikum opfordres til at gå ind i rummet, og pludselig udløser deres tilstedeværelse installationens lyd: ankomsten markeres med en chokerende salut af bilhorn. Hornene, der fylder rummet med øredøvende og tarmvridende støj, skaber en imponerende, men alligevel uhåndgribelig lydlig atmosfære og eksponerer os for den medfødte kraft og virkning som lyd har på vores kropslige oplevelse.

Om kunstneren 

Younes Baba-Ali (f. 1986) kommer fra Oujda, Marokko og lever og arbejder i dag i Bruxelles, Belgien og Casablanca, Marokko. Baba-Ali skaber hovedsageligt kunst til det offentlige rum, eller til rum, hvor man ikke forventer at møde kunst. Hans kunst rejser kritiske spørgsmål og fungerer som et spejl rettet mod samfundet, hvori dets indgroede vaner og dysfunktioner afsløres. Baba-Alis værker har ofte form af readymades, det vil sige en brugsgenstand, der placeres i en ny sammenhæng, og dermed indtager status af et kunstværk. Værkerne kan på overfladen virke simple, men ved nærmere eftersyn rummer de ofte en større kompleksitet.

Baba-Ali betegner sig selv om en alkymist, der afmåler og blander teknologi, objekter, lyd, video og fotografi med politiske og sociale problemstillinger. Dette resulterer i installationer, der diskret tvinger publikummet til at tage stilling. Baba-Alis værker er kontekstspecifikke, og tager derfor deres endelige form i dialog med tilskuerne. Hans kunst, der til tider har karakter af forstyrrende indgreb, konfronterer beskueren med sig selv og sine omgivelser.

Younes Baba-Ali: “Horn Orchestra” (2009), Struer Tracks 2019. Foto: Mikkel Høgh Kaldal

Younes Baba-Ali: “Horn Orchestra” (2009), Struer Tracks 2019. Foto: Mikkel Høgh Kaldal

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn