Under overfladen: Lydens betydning

Der er ingen tvivl om, at mennesket er et visuelt anlagt væsen.

Det vurderes, at op til 80% af alt information vi modtager i løbet af en dag er gennem vores øjne.
Med synet som vores dominerende sanseinput, kan det på visse punkter give mening for forståelsen at sammenligne lyd med eksempelvis film – På samme måde som billeder på film, danner vi forståelsen af en lyd gennem dens bevægelse over tid. Og taler vi netop om billeder, kan vi som regel ret hurtigt blive enige om former og farver.

Lyd er dog markant anderledes end vore andre sanser, i den forstand at det er uhåndgribeligt. Et øjeblik er den der, det næste er den væk. Derfor kan det være lidt en af en udfordring at beskrive lyd på samme måde: Jovist kan vi tale om en lyd er dyb/mørk eller skinger/lys i sin klang, om den er langt væk eller tæt på – men det kan være en øvelse at blive mere konkret end det. Der er ikke noget bestemt ord for lyden af en guitar andet end “det lyder som en guitar” – således har vi en tendens til at tænke og snakke om lyd i relation til andre ting fremfor som et fænomen i sig selv.

Men når lyd nu engang er så svært at snakke om, hvorfor er det så overhovedet vigtigt?

Lyd vs billede

Følgende ses noget de fleste mennesker uden tvivl vil kunne genkende – et tog, en togdør der lukker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er en lydoptagelse af selvsamme togdør der lukkes.

Prøv at lukke øjnene og lyt. Kører man ofte tog, vil man måske kunne genkende lyden. Genkendes den ikke, vil fantasien sætte i gang, og man vil sandsynligvis danne indre billeder omkring af noget mekanisk i bevægelse – eller måske få en fornemmelse af noget der åbner og lukker.

Her er et kvart sekund af samme filmklip.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På trods af at klippet er langt kortere, kan vi stort set udlede lige så meget information på det lange filmklip. Vi kan stadig identificere toget, selv at dørene er i færd med at lukke.

Lytter vi til et uvilkårligt kvart sekund af lydklippet, bliver det dog meget sværere at forestille sig lydkilden, og idéen vi før fik af noget mekanisk der åbner eller lukker er svær at fornemme.

Under overfladen

Ovenstående eksempel viser hvorledes at forståelsen af lyd er langt mere afhængig af kontekst – i modsætning til forståelsen af billeder. Lyd er et langt mere flygtigt, diffust og abstrakt fænomen. Det bevæger sig over tid, kan ikke stoppes eller sættes på pause, hvilket gør det svært at analysere og diskutere og er dermed en meget subjektiv oplevelse. Men på samme tid er vi konstant omgivet af lyd. Det er elementet, der binder os sammen:

Verden er fuld af lyd, men på trods af det, tænker vi som regel ikke meget over de lyde vi hører i vores hverdag. De er der bare, som en del af tilværelsen. Men hvis vi virkelig lytter, det vil sige, er bevidste og reflekterende over det vi hører, vil vi opdage at lyde bærer på værdifuld information, som vores visuelle sans ikke kan: Lyd sætter fantasien i gang, taler direkte til vores følelser og maler indre billeder. Det inspirerer og bevæger os. Netop lydkunst understreger alt dette: Det sætter lyd i en ny kontekst, under et nyt lys. Det er en invitation til at reflektere over lyd – eller manglen derpå. Lydkunst udforsker og kombinerer det visuelle og lyd på nye og interessante måder, hvilket gør os i stand til at dykke under overfladen, til at skifte perspektiv og se tingene – og os selv – fra en anden vinkel, med nye følelser og ny intensitet.