Jana Winderen: At lytte med muslinger

Foto: Mikkel Kaldal

Jana Winderen

Jana Winderen er en norsk lydkunstner, der arbejder med de forskellige lydmiljøer som findes i verden omkring os. Hendes værker giver publikum mulighed for at lytte til skabninger, der normalt er svære for mennesker at få adgang til, både fysisk og lydligt: dybt under vand, inde i is eller i frekvensområder, der ikke kan høres med det menneskelige øre.

Winderen bruger lyd og det at lytte til at sætte fokus på vigtige problemstillinger og spørgsmål i forhold til sundhedstilstanden i miljøet omkring os.

Fotos: Mikkel Kaldal

At lytte med muslinger

Med At lytte med muslinger har Winderen skabt en intim lyttesituation i det lille sorte træhus længst ude på den lange mole på lystbådehavnen. Omgivet af vand på næsten alle sider skaber turen derud en lille mental rejse, væk fra byen og ind i det landskab det hele handler om. Lydværket er komponeret af feltoptagelser fra ufremkommelige steder dybt i havet og lydlandskabet under limfjorden. 

Med værket får lytteren mulighed for at høre den særlige lyd af Limfjordsmuslingerne netop som de vågner efter vinterens dvale og begynder at indånde vand i søgen efter fødepartikler. Værket peger på de biologiske og økologiske sammenhænge, der er mellem os og det vand vi lever klods op af. Synk ned, og få en ny sanselig oplevelse af livet som musling, dybt under vand.

Fotos: Mikkel Kaldal

Video: Mikkel Kaldal