Ignas Krunglevičius: Signal to noise ration

Placering: Pladsen, Østergade 16

Lyde fra en robotgenereret stemme.

På afstand ligner den store metalkonstruktion en gammeldags, modernistisk skulptur, der nærmest står i vejen. Den ligner måske også en skulptur, vi har set mange gange før, men når vi nærmer os, kan vi høre lyden, der bliver mere og mere forstyrret, jo længere vi bevæger os ind i værket.

Korridorens stålvægge udsender lyd ved hjælp af transducere. Den klare stemme forfalder langsomt og bliver mere og mere uforståelig. En robotstemme læser i næsten alfabetisk rækkefølge en liste over ord på både dansk og engelsk. De sagte ord er en blanding af basale, banale ord og af ord fra økonomiske, politiske, forsvarsmæssige og datateknologiske sammenhænge.

Om kunstneren

Ignas Krunglevičius (f. 1979) er født I Litauen og bor og arbejder i dag i Oslo, Norge. Han arbejder både som kunstner og komponist og leder desuden det kunstnerdrevne art space ‘Podium’ i Oslo.

Inden Krunglevičius kom til Oslo for at tage en master i komposition, oplevede han Sovjetunionens kollaps og modernitetens bombastiske ankomst herefter. I sin kunst beskæftiger han sig ofte med teknologien og menneskehedens position i et samfund, der hele tiden er under udvikling. Et tilbagevendende tema er forholdet mellem modernitet, magt og den teknologi, der gennemsyrer vores tid. Han skaber værker der udstiller de politiske og eksistentielle realiteter, der opstår som følge af den globale teknologiske udvikling.

Krunglevičius arbejder med ny mediekunst, og fokuserer hovedsageligt på lyd og billede i sine installationer. Disse bliver forenet i undersøgelser af forholdet mellem den menneskelige psyke og den erfaring, der genereres af teknologien.

Krunglevičius har blandt andet udstillet på Moscow International Biennale for Young Art, Rusland; Kunsthall Oslo, Norge; Institute of Contemporary Art, Philadelphia, USA; Transmediale, HKW, Berlin, Tyskland; La Biennale di Venezia, Nordic pavilion, Italien og  The 19th Sydney Biennial, Australien.

Webpage: krunglevicius.com/

Ignas Krunglevičius: “Signal to Noice Ratio”, Struer Tracks 2019. Foto: Mikkel Høgh Kaldal

Ignas Krunglevičius: “Signal to Noice Ratio”, Struer Tracks 2019. Foto: Mikkel Høgh Kaldal

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn