Hvordan viser man moralsk forfald i en opera?

Struer kommer til at danne rammen om opera, som det ikke er set før, når Operaen i Midten opfører Song of the Child til Struer Tracks.

”I dag skal vi fokusere på det, der ikke virker, ” siger Mia Theil Have, der er instruktør og forfatter af operaværket Song of the Child, kort før hun går i gang med at instruere de fire operasangere, der er mødt op.

Operaen bliver opført i én version til Struer Tracks i år, men vender tilbage i fuld skala til næste år, og de øver i Folkets Hus, hvor de bruger det store gulv til at få koreografien på plads. Selv om Mia Theil Have er dansk, og de øver sig i Danmark på en forestilling, der skal opføres i Danmark, taler de engelsk med hinanden. To af de fire operasangere er nemlig fra England, mens Nikola Kodjabashia, der i dag sidder bag det store flygel og har komponeret musikken til forestillingen, oprindeligt er fra Makedonien.

De fire operasangere begynder dagen med at stå inde på gulvet og øve en slags dans, hvor de både går rundt i en cirkel og drejer rundt om sig selv. Det er kompliceret, og musikken skifter mellem tre forskellige taktarter, så Mia Theil Have stopper dem en del gange undervejs.

Nikola Kodjabashia sidder bag flygelet og akkompagnerer sangernes øvelser. Foto: Struer Lydens By.

Skaber stykket sammen

Og der er ikke noget at sige til, at operasangerne bliver nødt til at holde tungen lige i munden.

”Den her måde at lave opera på er ikke rigtig gjort før i Danmark,” siger Flemming Vistisen, der er operachef.

Song of the Child adskiller sig fra traditionel opera ved, at operasangerne selv er med til at skabe forestillingen. Der er ikke noget færdigt manuskript med regibemærkninger, de kan lære udenad. En dag havde Mia Theil Have eksempelvis bedt dem om at overveje, hvordan moralsk forfald bedst muligt kunne vises i stykket. Alle operasangere vendte for øvrigt tilbage med idéen om, at et godt billede på moralsk forfald vil være et tivoli, fordi der er så mange fristelser.

En anden forskel, forklarer Mia Theil Have, er, at operasangerne hele tiden er ”på”. Selve stykket bliver opført flere forskellige steder i byen, hvor sangerne går hen til sammen med publikum. Derfor er de altid på scenen og altid synlige for publikum.

En blæksprutte, der bliver til en kat

De fire operasangere og Mia Theil Have er begyndt på en øvelse, der skal løsne lidt op, før de går videre til næste scene. De står igen i en rundkreds og leger, de er blæksprutter. De strækker armene, benene og laver ansigter. Lidt efter går de ned på alle fire og efterligner en kat og laver yoga-lignende øvelser.

Kort efter er de i gang igen. De optager deres stemmer med en særlig maskine, der gør, at de kan lægge flere optagelser oven på hinanden. Til sidst har de skabt et overvældende lydbillede af sangstemmer, og så begynder de at recitere det digt, der er en stor del af inspirationen til værket: Lied vom Kindsein af Peter Handke.

”When the child was a child…,” siger de samtidig på flere forskellige sprog, mens de går rundt i rummet. Til sidst går de i et kompliceret mønster inde på midten af gulvet, som ligner noget, der også har krævet meget øvelse for at undgå at støde sammen.

Mia Theil Have instruerer operasangerne. Foto: Struer Lydens By.

Opera kan også skabes i dag

En af operasangerne er Peter Braithwaite, der kommer fra England, men som er blevet en del af denne opera, fordi han allerede har erfaring med at skabe en forestilling på denne måde i modsætning til mere traditionel opera.

”Jeg synes, det er godt at vise, at opera også kan blive skabt i dag, og at vi på denne måde kan give folk en smagsprøve på, hvad opera er. Det er let at holde fast i en stereotyp forestilling om, hvad opera er,” siger han.

På det mere konkrete plan er Peter Braithwaite betaget af naturen i Struer og omegn.

”Det er sjældent at man kan være med i et projekt, hvor landskabet er så smukt,” siger han og fortsætter:

”Og jeg har aldrig været et sted, hvor det har været lyst så længe!”

For en anden af operasangerne, Daniel Kjær Holmberg, er processen med at være med til at skabe sin egen forestilling lidt nervepirrende.

”Det er lidt ubehageligt at være i, faktisk,” siger han og smiler.

”Jeg får virkelig brugt viskelæderet meget, hvis der bliver ændret lidt i sangteksten eller hvis vi skal gøre noget på en anden måde, men det er fedt at være med i denne proces. Det er ikke tit, man får lov til det som sanger.”

Det unge par er ved at falde for hinanden, mens djævlen lurer i baggrunden. Foto: Struer Lydens By.

Et hurtigt giftemål

En mandlig og en kvindelig operasanger har et ømt øjeblik på gulvet. De udveksler et uskyldigt kys, og pludselig bliver stilheden brudt af hvad der ligner en djævel, som straks vil have det unge par til at gifte sig.

De får bryllupstøj på og går i ring rundt på gulvet. Men de ender med at stikke af.

I endnu et stille øjeblik hører parret for første gang barnet, der er på vej.

Her stopper Mia Theil Have scenen. Måden, de to operasangere reagerer på, skal ændres en lille smule.

”Hvis du kan prøve først at høre det for dig selv, før du vækker din mand,” siger instruktøren. Og sådan fortsætter de, indtil alle de små detaljer, der giver forestillingen det sidste pift, sidder lige i skabet.