Hanna Lipard: There are 36 ways to view mount Fuji (2009) & Lost isms (2011)

Placering: There are 36 ways to view Mount Fuji: Lydbænken i Lydens have bag Rådhuset. Lostisms: Tunnelen ved Lystanlægget

Lyde fra Hanne Lippards stemme og tekster.

Hanne Lippard udforsker i sit kunstneriske virke stemmen som medium, i både lydværker og performances Alt begynder med hendes legende, rytmiske og poetiske tekster. Hun deltager på Struer Tracks med to eksisterende værker, There are 36 ways to view Mount Fuji fra 2009 og Lostisms fra 2011. 

At placere lydværket 36 Ways to view Mount Fuji på en af Danmarks fladeste egne rummer selvfølgelig en vis ironisk kommentar til fraværet af bjerge her, men samtidig fremkaldes et fremmed rum og sted, vi kan drømme os til eller bare forestille os et øjeblik. Og måske kan vi reflektere over, hvad vores lokale version af Mount Fuji er. Vartegnet som altid er med os i øjenkrogene og i vores bevidsthed og navigering. 

Lostisms er i installeret i en af Struers få mere rå urbane rum, en tunnel. Her associeres poetisk omkring ordet lost i en opremsning, som sætter en lang række historier og tanker i gang uden at følge op på dem. Betydningerne hober sig op, og går selvfølgelig tabt.

Hanne Lippard: “There are 36 ways to view Mount Fuji” (2009), Struer Tracks 2019. Foto: Mikkel Høgh Kaldal

Hanne Lippard: “Lostism” (2011), Struer Tracks 2019. Foto: Mikkel Høgh Kaldal

Hanne Lippard (Norge) er uddannet inden for grafisk design, og dette kan fornemmes, når man ser hendes tekster, der er visuelle, rytmiske og performative snarere end rent informative. Hendes kunstneriske arbejde udmønter sig i flere forskellige udtryksformer herunder kortfilm, lydbøger, installationer og performances.

Hendes seneste forestillinger og udstillinger omfatter Ulyd, Kunsthall Stavanger, Stavanger and FriArt, Fribourg (2018), Voici Des Fleurs, La Loge, Bruxelles (2018) Blind Faith, Haus Der Kunst, München (2018), Norsk Skulpturbiennale, Oslo (2017) Pocket, SALTS, Basel, (2017); Flesh, KW, Berlin, DE (2017) ars viva 2016; Index— The Swedish Contemporary Art Foundation, Stockholm, SE (2016); AUTOOFICE, *KURATOR, Rapperswil, CH (2016); Fluidity, Kunstverein, Hamborg, DE (2016); Galerie für Zeitgenössische Kunst, Leipzig, DE (2016); 6th Moscow Biennale of Contemporary Art, Moskva (2015); The Future of Memory, Kunsthalle Wien, Wien (2015); Transmediale, Berlin (2015); Bielefelder Kunstverein, Bielefeld, (2015); Berliner Festspiele, Berlin (2013).

 

Website: hannelippard.com

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn