Glemte steder

Som barn var det usandsynligt spændende at finde et forladt, delvist ruineret hus i en skov, som vi kunne gå på opdagelse i. Hvad var der tilbage i huset? Hvad var der foregået? Lynhurtigt blev vi til skattejægere, detektiver og opdagelsesrejsende. Et sådant sted vidnede om noget, som ikke var mere – men hvad havde der været? Så måtte fantasien på arbejde.

Glemte steder har det med at drage os. Når vi træder ind i en forladt bygning, er det næsten som om, alt er så stille, at vi kan høre fordums tale og hvisken, gråd og latter.

Vi mennesker har altid indrettet os og samlet på ting, der betyder noget for os. Om det så er i vores hjem eller på en fabrik. Det gælder alle steder, der har en funktion i vores liv. Men pludselig kan der ske noget, der gør at funktionen forsvinder, og tingene mister dermed deres betydning.

Men hvad betød de oprindeligt? Og hvorfor forsvandt funktionen? Hvorfor opleves rummet, som det gør? Sådanne spørgsmål kan vi, der er fascinerede af det glemte og forladte, ikke lade være med at stille os selv. For det er som om, at disse steder, der jo vidner om det forgangne, er forunderligt besjælede.

 

Den gamle silo på havnen

Vindens susen gennem de tomme rum, der er blevet opholdssted for duer. Dette møder en, når man træder ind i den gamle DLG-silo på havnen i Struer. Siloen er bygget engang i 1950’erne og har ikke været i brug i meget lang tid. Trappetårnet er inddelt i en række etager, der flere steder er utilgængelige på grund af huller i gulvene. På en af de nederste etager står en gammel sofa og et par lænestole rundt om et sofabord, hvorpå der er efterladt nogle tomme flasker. Det er på én gang forladt og stemningsmættet.

Her drømmer lydkunstner Christian Skjødt, sammen med Bang & Olufsen, om at skabe et kunstværk, der består af store paraboler, der fra siloens top kan indfange lyde fra himmelrummet. Siloen vil i så fald få en helt ny funktion under Struer Tracks 2019 – en jordbunden forstærker af lydene fra det ydre rum.

Mikkel Lund, der ejer siloen, stiller den fuldt til rådighed til de kunstnere, der kan få noget ud af den og dens beliggenhed under Struer Tracks 2019.

 

Liggevognen på Jernebanemuseet

Liggevognen trillede ind på perronen i Struer for sidste gang i 1997. Der blev den holdende og overgik fra at transportere sovende passagerer gennem det danske natteland til at være en museumsgenstand. Den oprindelige funktion forsvandt. De rejsende på vej på eventyr, arbejde eller familiebesøg forsvandt. Nu befolkes liggevognen af publikummer, der ser på noget, der var engang. Vi kan fornemme fordums sludren, kanten sig forbi hinanden på den smalle gang, bagage, togfløjten og den søvndyssende, rytmiske lyd af hjulene på skinnerne. Dadagum, dadagum, dadagum…

Den norske lydkunstner, Maia Urstad, arbejder på et lydkunstværk til liggevognen. Vi ved endnu ikke, hvad det er, vi kommer til at kunne opleve her – men vi håber liggevognen bliver vakt til live de to uger i efteråret, hvor Struer Tracks finder sted.

 

En by i Rusland

En by i Rusland er som bekendt en betegnelse for noget, der er helt ukendt eller fremmed. Det er også titlen på et kunstværk, som bliver opført til Struer Tracks 2019. For en ting er de glemte steder og interessante bagsider, der er i Struer, som bliver aktiveret som en del af festivalen. Noget andet er de glemte steder, som værkerne i Struer peger på ude i verden. Under festivalen vil kunstnerne bringe glemte lyde, fremmede lyde og lyde, som vi normalt ikke er i stand til at høre til byen. Vi kommer til at lytte til fremmede, ukendte og fjerne steder – blandt andet en by i Rusland.

 

Billedreportage: Glemte steder i Struer

Glemte steder findes alle steder, og Struer gemmer også på sine glemte steder. Her har vi fotograferet nogle af dem. Nogle af disse steder vil bliver udgangspunkt for kunstværker til Struer Tracks 2019. Andre vil blive genfundet i en anden sammenhæng. Andre igen vil forblive glemte og gemte.