BRAGET

Pladsen foran Struer Rådhus 23. august 2019
Gratis

Fredag d. 23/8 2019 kl. 14.30-14.33 laver vi BRAGET i Struer på pladsen foran Struer Rådhus. Optakten til BRAGET begynder kl. 14.00. Vi inviterer alle borgere, skoler, institutioner, foreninger, butikker og arbejdspladser til at bidrage med at markere åbningen af Struer Tracks med et 3 minutters brag. Kom med grydelåg, din yndlingstrompet eller dit hjemmebyggede instrument og lad verden høre, at der er lyd og liv i Struer. Til BRAGET kan man spille, synge, larme, råbe, grine trutte eller fløjte. Hvordan lyder du? Hvordan lyder jeres forening, klasse eller virksomhed? Det vil vi gerne høre til BRAGET. Sammen skaber vi lyden af Struer. Sidste gang nåede vi 94 dB i gennemsnitligt lydtryk over de tre minutter på pladsen. Kan vi slå den rekord i år?

Vi inviterer foreninger, institutioner, arbejdspladser m.m. til at forberede fælles indsatser: råbekor, hjemmelavede støj-instrumenter eller medbragte motorer. Eneste regel er, at vi ikke ønsker elektronisk forstærket lyd i denne sammenhæng.

Sådan så det ud i 2017:

I år arbejder vi sammen med musikskolen i Struer om at skabe en endnu større event, hvor der både vil være optakt og efterspil med musik og optrædener.

Du får naturligvis også lidt at slukke tørsten, tænde gejsten, holde sulten nede og varme stemmen op med.