De laver klokkeklang til bunkeren

Der står klokker mange steder i det tidligere kontorlokale. Også i vindueskarmen. Foto: Lydens By.

Turen ned ad trapperne i den gamle B&O-bygning, der er blevet omdannet til Struer Sound Art Lab, minder lidt om en tur ned i julemandens værksted.

Her arbejder Sandra Boss og Jonas Olesen på en installation af klokker, der bliver en del af Struer Tracks, når festivalen begynder 23. august.

Jonas Olesen klipper med en hurtig bevægelse fra en hobbykniv snoren over til en klokke, der hænger fra loftet, så der er plads til, at han kan sidde på en stol og svare på spørgsmål om deres kommende installation og hvorfor det lige skal være med klokker.

De står overalt i rummet, der bærer præg af tidligere at have været kontor. Der står små klokker i vindueskarmen, nogle lidt større klokker på et bord, og på gulvet står en 50 kilo tung jernbaneklokke.
Fra nogle af klokkerne løber der neonfarvet sejlgarn og ledninger. På gulvet ligger der strømkabler.

Midt i rummet står en computer, der gennem et program styrer, hvornår hver klokke skal aktiveres.

Værkstedet hvor Sandra Boss og Jonas Olesen udvikler en ny installation med klokker. Foto: Lydens By.

Ud af kontekst

”Vi har nok 100-agtigt,” siger han og læner sig tilbage i stolen.

De forskellige klokker er købt med hjem fra ferier – lidt ligesom andre tager køleskabsmagneter med hjem, og 100 forskellige af slagsen er nok ikke ramt helt ved siden af.

”Nogle klokker signalerer fare, andre kalder til samling. Vi vil gerne lave nogle nye konstellationer og tage dem ud af deres kontekst,” forklarer Sandra Boss.

Og de fleste af klokkerne kommer også til at være ude af kontekst. Installationen bliver nemlig sat op i Regelbau 411 ved Oddesund, og hvad idéen er med at sætte en installation med klokker op i en bunker fra 2. verdenskrig, kræver måske også en forklaring:

”Ja…” siger Sandra Boss og holder en pause, før hun fortsætter:
”Vi samler i forvejen på klokker, vi er fascineret af klangen, fordi det ikke er en ren klang. Den har så mange overtoner.”

Jonas Olesen finder en klokke frem og slår på den for at demonstrere en anden pointe:

”Hvis du tager anslaget væk og lytter til tonen, så lyder det nærmest som noget elektronisk.”

Jonas Olesen og Sandra Boss beskæftiger sig for det meste med elektronisk musik – især fra ”uddød” elektronik som eksempelvis telefonsvarermaskiner, muskelstimulatorer og tonegeneratorer.
Og det er også en form for musik, de to kunstnere nu vil skabe i den gamle bunker, hvor klokkerne bliver indstillet til at ringe i en bestemt rækkefølge og på den måde skabe en bestemt oplevelse, der gerne må være surrealistisk.

”Vi vil gerne sætte nogle klokker sammen, der ikke normalt hører sammen,” forklarer Sandra Boss, om eksempelvis at sætte en japansk tempelklokke sammen med en brandalarm.

Tilbage til arbejdet

Små motorer får signaler fra computeren om at bevæge det sejlgarn, som klokkerne hænger i. På den måde kan kunstnerne styre, hvornår klokkerne skal ringe. Foto: Lydens By.

Sandra Boss står på en stol, mens hun er ved at hænge klokken op i loftet igen.
Det bimler og bamler rundt omkring, fordi computeren på skift aktiverer forskellige motorer, der igen er koblet sammen med klokkerne.

Jonas Olesen sidder bag computerskærmen og ser koncentreret på den komposition, de er ved at lave, og som kan opleves i sensommeren i Regelbau 411.