Af Sif Hellerup Madsen
Midt mellem havn og strand kan du på dette års festival opleve et instrument i så stor skala, at man kan gå ind og opholde sig i det. Kunstner Ragnhild Mays nye værk er inspireret af sin passion for luftinstrumenter og Struers vindblæste landskab
”Jeg blev fascineret af tanken om at lave et instrument, man kan gå ind i. Der er noget ved at være i værket, eller være inde i instrumentet, som jeg godt kan lide. På samme måde med orgler, som jeg har arbejdet meget med tidligere. Det er en magisk ting at gå ind i et kirkeorgel,” fortæller kunstner Ragnhild May om sine tanker bag installationen ’Aoelian Pavillon’ på dette års Struer Tracks.
Mays installation er inspireret af en aeolusharpe også kaldet en vindharpe. Det er et strengeinstrument kendt fra oldtiden, som spiller udelukkende ved vindens kraft.
Værkets lyd bliver skabt, når vinden indfanges af en tragt, som sætter instrumentets strenge i bevægelse, og på den måde bliver der skabt forskellige overtoner.
I Struer blæser det altid
Selvom det er flere år siden, May første gang læste om aeolusharper og blev fascineret af dem, var det først efter besøget i Struer i år, det gav mening for hende at bruge dem i et værk.
”I Struer blæser det altid, var der en der fortalte mig, og værket giver mening her, fordi vinden har så stor betydning for stedet. Jeg sejler selv, og når man kommer ned til en havn, er det første man snakker om, hvordan vinden og bølgerne er. Man har en anden bevidsthed om vejret, end når man er i en storby,” siger May.
En alien
Både aeolusharper og pavilloner var noget, man kendte til i Romantikken, men May har valgt at udforme sit værk i en anderledes stil:
”Selve designet af pavillonen referer til noget futuristisk eller sci-fi-arkitektur. Jeg synes, det er spændende at tænke på det som en alien, der er landet et sted og er fremmed for omgivelserne, men som også forholder sig til dem. Det har referencer til et bådeskur, og samtidig er det også noget helt andet, ” siger May og griner.
Installationen kommer til at stå mellem Struer Havn og stranden. Inspireret af området bliver det malet med gammeldags maling som linolie og trætjære for til sidst at blive påført en lak, man oftest bruger til både.
Besøgende kan opleve Oddens landskab til lyden af vindens stemningsfulde musik på Vrald Odde – i forlængelse af Vraldvej.
Indenfor og udenfor på samme tid
Pavilloner er interessante, fordi de både er inde- og udeområder samtidig, fortæller May. Og det gør også, at publikum kan gå ind og ud af installationen, som de vil:
”Man kan komme helt tæt på, man kan bevæge sig rundt eller tage ophold i rummet. Jeg forestiller mig, at man på den måde føler sig inviteret ind i værket, også fordi man godt må røre ved tingene.”
Samtidig er pavilloner i dag kendetegnet ved at være midlertidig arkitektur, hvilket May generelt arbejder med i sin kunstneriske praksis. ”Jeg godt lide at arbejde med midlertidighed. Musik, komposition og performance er midlertidige nedslag i tid. Og det er værket til Struer også – bare i større skala,” siger May.
Skaber lyd med en enorm kraft
Mays hovedinstrument er en blokfløjte og hun bruger ofte luftinstrumenter i sine værker.
F.eks. har hun tidligere lavet ’Fløjtespilleren’, et værk hvor 131 blokfløjter bliver aktiveret af støvsugere og elektriske pumper, og ’Music for Children’ en 2,6 meter kæmpeblokfløjte, hvis grundtone er det dybe c, omtrent den dybeste tone en mandsstemme kan tage.
Hun husker, hvordan hun som barn sang i kor og stod ved siden af orgelet, hvor hun pludselig mærkede suset, når flere piber blev aktiveret på én gang: ”
Vind og luft kan skabe lyd med en enorm kraft, og det synes jeg er fascinerende. Men samtidig er det også bare en helt basal ting for os mennesker. Når vi taler, bruger vi luft,” siger hun. Aoelian Pavillion er det første værk, hvor May arbejder med strenge.
Vilkårlig vind
I værket ’Vindspejlet’ fra 2017 brugte May sammen med kunstner Ea Borre også vind til at aktivere en 5 meter høj lydskulptur på Ofelia Plads i København.
Begge værker tematiserer vind og gør noget ellers usynligt synligt for publikum, men de er alligevel meget forskellige.
Vindspejlet gjorde brug af elektricitet, mikrofoner og højttalere og var desuden designet, så de to kunstnere havde mere kontrol over lyden.
I værket til Struer arbejder May i stedet med at skabe en struktur, hvor der kan opstå noget nyt.
”Værket på Struer Tracks er mere vilkårligt. Det handler mere om at skabe et potentielt rum, hvor noget kan opstå end at skabe en bestemt lyd,” slutter hun.
Ragnhild May arbejder med lydkunst, performance, skulptur og installation. Med sine værker undersøger hun oversete akustiske fænomener og deres virkning på de menneskelige sanser. Grænserne mellem kunstigt og naturligt, menneske og maskine, materialitet og immaterialitet, arbejde og værktøj sløres i hendes arbejde. Ranghilds metode er efterforskende, humoristisk og legende. Hun benytter sig blandt andet af musikteori, feministisk tænkning, computerteknologi og fysik i skabelsen af sine værker.
Struer Tracks er en international biennale for lydkunst, der finder sted i Struer, Lydens by, offentlige rum omkring havnen. Biennalen afholdes for 3. gang d. 20 august til d. 5 september 2021– denne gang med temaet Lydens Landskaber og med Charlotte Bagger Brandt som kurator.