Med en hydrofon dykker Arendse ned i byens kloaker

Hvordan lyder byens kloak? Og det menneskelige tarmsystem? Arendse Krabbe giver os mulighed for at lytte til underjordiske og invordes systemer, som vi ellers ikke kender lyden af.

Kunstner Arendse Krabbe kan godt lide at undersøge de forskellige systemer og hierarkier, vi mennesker befinder os i. Hendes stedsspecifikke lydværk til Struer Tracks 2021 udspiller sig i byens kloak og inddrager lyde fra menneskers tarmsystemer.

Et helt lydunivers gemmer sig for os i undergrunden som vi ikke er opmærksomme på eller lytter til, dog er det den underjordiske infrastruktur, som i høj grad får byen og menneskene i byen til at fungere

Arendse Krabbe

”Det er højst relevant lige nu hvor vi er plaget af en pandemi – at kigge tilbage på hvordan en epidemi som kolera plagede Europa i midtens af det 19. århundrede. Det var blandet andet på baggrund af kolera at den “den sanitære revolution” blev gennemført i Europa, herunder etablering af adgang til rent drikkevand og kloakering”, fortæller Arendse og påpeger at vores tarmsystem, som unægtelig hænger sammen med kloakken som fænomen, har været negligeret i lægevidenskaben, men nu endelig er et forskningsområde i kraftig vækst.

Menneskers mentale helbred kobles nemlig i flere sammenhænge med en sund og velfungerende fordøjelse.  ”Jeg synes derfor det er vigtigt at være opmærksom på og lytte til disse afgørende indre og underjordiske systemer” konkluderer Arendse.

Arendses værk er derfor også en kulturhistorisk fortælling, om hvordan den personlige lort, så snart den forlader anus og ender i toilettet og skylles ud, bliver til et offentligt anliggende når kloak – og rensningsanlæg etableres i byer.

The history of shit

Arendse interesserer sig i høj grad for den struktur vi lever i og er formet af som mennesker. Bogen ”History of Shit” af Dominique Laporte, har derfor været en vigtig inspiration, da forfatteren netop går ind og peger på, hvordan det moderne menneske, men også byer og kapitalismen, er formet af den måde vores afføring og spildevand er blevet håndteret.

”Det er spændende at tænke over hvornår lorten går fra et privat anliggende som er forbundet til din krop til et offentligt system, hvor lorten bliver en del af byens infrastruktur, samt omformningen af denne til en ressource i det kapitalistiske samfund, som f.eks. når menneskelig afføring bruges til gødning for at optimere landbrugsjord”

Samarbejde med Struer Energi: Bevæbnet med en hydrofon dykker Krabbe dybt ned i byens undergrund.

Et værk i 3 dele

Værket består af 3 dele:

Første del af lydværket installeres under regnvand- og kloakdæksler 5 forskellige steder på Struers havneområde. Ved at sammenflette lydoptagelser af hhv. Struers kloaker og nedløb samt lyde af mave/tarmbevægelser i 5 forskellige kompositioner, ønsker Arendse at skabe en analogi imellem kroppens og byens tabubelagte systemer.

Begge er skjulte systemer, som vi dagligdagen ikke skænker mange tanker, men, som Arendse understreger, er livsnødvendige både for vores velbefindende og for at vores civilisation og samfund kan fungere.

De opretholder byens daglige rytme

Derfor var samarbejdet med Struer Energi, som skulle give tilladelse til at hun måtte optage i kloakker og rensningsanlægget, også interessant for både kunstner og personale:

”De er med til at opretholde byens daglige rytme”, påpeger Arendse idet hun fremhæver deres arbejde i og omkring infrastrukturen af kloakkerne, som en vigtig funktion at varetage i byen.

Med lydliggørelsen af de skjulte systemer vil Arendse altså tune vores bevidsthed ind på deres afgørende rolle, for at byens system fungerer.

Rumlende maver

Anden del af værket er en lyttesituation som Arendse personligt orkestrerer.

”Jeg synes det var oplagt at lyttesituationen skulle foregå i Kurbad Limfjorden – et sted for pleje og velvære der også giver den besøgende en smuk udsigt over Limfjorden” siger Arendse og forklarer at deltagere inviteres til at ligge i et stille og behageligt rum, hvor indsamlede blade og andet organisk materiale bruges som instrumenter i en sagte komposition.

Lyduniverset har dermed en ”jordisk” karakter, hvilket mange oplever har en beroligende og behagelig effekt.

Arendse forklarer at den beroligende effekt resulterer i at deltagernes nervesystem slapper af og bevirker, at fordøjelsen går i gang.

Tarmene begynder at synge – og maverne rumler.

Lyttesituationen afholdes mandag d. 23. august kl. 14-15. For tilmelding, skriv til: info@struertracks.dk (begrænset antal pladser).

I lyttesituationen skaber Krabbe beroligende lyde med naturmateriale som hun selv har indsamlet. Foto: Frida Gregersen

Efterlader spor

Til den tredje og sidste del af værket, vil Arendse efterlade sit eget spor på kloakkerne, i form af et af et kloakdæksel, som hun tegner og hvilket skal fungere som en permanent påmindelse om analogien mellem de uundværlige tarm- og kloaksystemer.

Arendse Krabbe er uddannet ved det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejder inden for lyd, video, performance, tekst, kollektive læsninger og lyttesituationer.

Struer Tracks er en international biennale for lydkunst, der finder sted i Struer, Lydens by, offentlige rum omkring havnen. Biennalen afholdes for 3. gang d. 20 august til d. 5 september 2021– denne gang med temaet Lydens Landskaber og med Charlotte Bagger Brandt som kurator.

 

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn