Internationale ambitioner rimer ikke på corona, men vi tror på det!

I dette interview og i kommende afsnit, tager vi pulsen på tilblivelsen af Struer Tracks #3 set gennem kurator Charlotte Bagger Brandts øjne.

Udfordringerne står i kø for Charlotte Bagger Brandt. Hun driver firmaet Råderum. Et kontor, der arbejder med kunst i det offentlige rum, borgerinddragelse og arkitektur. Aktuelt er hun kurator for lydkunstbiennalen Struer Tracks, som åbner i august i år. Og det er her vi kommer til det med udfordringerne. For hvordan udvikler man en kunstudstilling med stedspecifikke værker, udført af kunstnere, som kommer fra Paris, Berlin, Oslo og København, i en tid, hvor alle skal blive hjemme. 

Lydkunsten er mere påtrængende end for eksempel en skulptur, som man kan gå forbi eller vende ryggen til. Lydkunsten går ind i folk , hvad enten de vil det eller ej. Det giver for nogen en oplevelse, og for andre vil det givetvis virke forstyrrende.

Charlotte Bagger Brandt

Der er mere end et halvt år til at starten går på 3. udgave af lydkunstbiennalen Struer Tracks. Men kurator Charlotte Bagger Brandt har været i gang med planlægningen siden foråret 2020, hvor festivallederen Jacob Kreutzfeldt spurgte hende om, hun havde lyst til at kuratere en biennale for lydkunst i Struer Lydens By. En invitation, som hun syntes lød virkelig interessant:

Det er som et eventyr for mig at udforske en helt ny by

ST#3: Hvad var det, der løb igennem hovedet på dig, da du først hørte om Struer Tracks og fik muligheden for at kuratere udstillingen?

Charlotte: Jamen for det første blev min nysgerrighed pirret, fordi jeg slet ikke kender Struer. Jeg er interesseret i at møde nye mennesker og lære nye steder at kende, og Struer var uopdaget land for mig. Det er nærmest lidt eventyragtigt, at komme til at arbejde ned en ny by, som man ikke har oplevet før, og det tiltaler mig.

For det andet, så trickede det mig helt vildt, at biennalen handler om lydkunst. Jeg har før arbejdet med elementer af lydkunst, men aldrig lydkunst, hvor det står helt alene. 

Det har altid været som et element i noget andet og i kombination med andre kunstformer. Så på begge fronter, var det her en mulighed for at dykke ned i noget nyt og blive klogere, hvilket inspirerer mig.

Udsigt over Struer fra siloen på havnen. Siloen udgjorde et af lydkunstværkerne under Struer Tracks i 2019: The receiver

Lydkunst i det offentlige rum går ind i folk

ST#3: I modsætning til mange andre kunstudstillinger, så er det her noget, der skal foregå i det offentlige rum. Hvad kan man bruge det til?

Charlotte: Der sker noget spændende, når man placerer kunst i det offentlige rum, der hvor alle mennesker færdes. Med lydkunst er der endnu en dimension, nemlig at lyden rammer vores ører, uden at vi kan forhindre det.  

Man kan sige at lydkunsten er mere påtrængende end for eksempel en skulptur, som man kan gå forbi eller vende ryggen til. Lydkunsten går ind i folk , hvad enten de vil det eller ej. Det giver for nogen en oplevelse, og for andre vil det givetvis virke forstyrrende.

Lyden har altså en ekstra dimension, som gør at kunsten bliver svær at ignorere. Folk bliver på en måde nødt til at forholde sig til det nye der sker i byrummet, og i det ligger der også en mulig konflikt, som er interessant.

Man kunne godt have fundet nogle kunstværker, som så blev kørt ind i nogle kasser og sat op. Men det bliver meget mere interessant, når kunstnere får mulighed for at dykke ned i Struer som sted og så bruger det som udgangspunkt for deres kunstneriske arbejde. I mødet mellem kunstnernes viden og deres æstetiske greb og de lokales viden og erfaringer, opstår der noget ganske særligt.

Charlotte Bagger Brandt

Værker, der ikke kan pakkes ned i en kasse

ST#3: Du har valgt at Struer Havn skal danne rammen om sommerens udstilling. Hvorfor lige det sted?

Charlotte: En del af rammen for Struer Tracks er jo at værkerne skal være stedspecifikke. Jeg har ønsket, at finde nogle interessante og ambitiøse danske og internationale kunstnere, og jeg har bedt dem om at komme og gøre noget i forhold til et bestemt sted: Struer.

Det betyder også, at der bliver budt på værker, som kun kan opleves her. De kan ikke pakkes i en kasse og blive udstillet på en kunstudstilling i London eller København.

At det sted så bliver Struer Havn, er for mig helt oplagt.

Når man spørger folk, hvad der virkelig er Struer, så siger alle jo Limfjorden. Og selvom havnen ofte ligger lidt øde hen, så er havnen bare det der sted, som forbinder byen med fjorden. For mig  gælder det også om at opsøge nogle hjørner i byen, hvor folk måske ikke færdes til daglig og vise de kvaliteter der findes der.

Man kan sige at biennalen iscenesætter havnen og at kunstnere skaber nye lag af fortællinger gennem deres værker, der så udspiller sig her.  Og så har havnen bare de der rå steder, men også de små lommer af natur, landskab og vand, som gør det interessant at udforske kunstnerisk.

Amplified Views er en af de permanente lydkunstværker fra Struer Tracks 2019, der kan opleves på Struer Havn. Ursula Nistrup er kunstneren bag – i et samarbejde med B&O.

Til sommer skal vi høre muslingerne smaske

ST#3: Hvilke ambitioner har du personligt med udstillingen? Og hvad skal der til, for at du selv synes, det har været succes?

Charlotte: Det er en succes, hvis vi kan få et lokalt ejerskab. Altså, hvis man kan røre noget og få drejet hovedet på dem, der bor og lever i byen. Jeg drømmer lidt om, at vi kan skabe noget, som for de lokale også byder på en ny oplevelse af det sted, de kender så godt.

For nylig talte jeg med en mand på havnen og sagde til ham, at han til sommer kunne komme til at høre muslingerne smaske. Så så han helt paf ud. Men siger du det samme ude hos Blå Biomasse på DTU, så ved de godt at muslinger smasker. De ved de også i Struer efter Struer Tracks til sommer.

I det hele taget lægger jeg rigtig meget energi i at skabe lokale samarbejder om værkerne.  

Man kunne godt have fundet nogle kunstværker, som så blev kørt ind i nogle kasser og sat op. Men det bliver meget mere interessant, når kunstnere får mulighed for at dykke ned i Struer som sted og så bruger det som udgangspunkt for deres kunstneriske arbejde. I mødet mellem kunstnernes viden og deres æstetiske greb og de lokales viden og erfaringer, opstår der noget ganske særligt.

På den måde tror jeg også, at vi får mange kunstinteresserede til at komme til Struer udefra, fordi vi får skabt noget, som er helt unikt for Struer – og som kun kan opleves i Struer

Kunsten giver også mulighed for at snyde lidt

ST#3: Hvad betyder det at stå i spidsen for at planlægge en udstilling med international deltagelse midt i en coronatid?

Charlotte: Det hurtige svar er, at det er helt sindssygt – ja nærmest dumt. Det giver masser af udfordringer og indimellem også frustration. Men det kan godt lykkes, selvom vi hele tiden bliver nødt til at gøre tingene på en anden måde, end vi havde tænkt.

Forleden sad jeg i et virtuelt møde med kunsterduoen Vinyl Terror & Horror i Berlin, kunstneren Tarek Atoui i Paris og så Kresten Krab-Bjerre fra Bang & Olufsen, som  indgår i et kreativt samarbejde.  Det er en kæmpe udfordring, at de ikke kan være her fysisk, men på en eller anden måde, så lykkes det alligevel med Krestens hjælp at få formidlet stedets sjæl gennem billeder og fortælling.

Heldigvis indebærer det at skabe kunst jo en stor grad af frihed. Man kan jo godt snyde lidt og springe over nogle af de forhindringer, som opstår i skabelsesprocessen. Det prøver vi at udnytte. Men det giver klart nogle udfordringer og uro i maven til tider. Det tror jeg på, at vi kan overvinde og få skabt en spændende udstilling.

Det skal vi tro på.

Mød Tarek Atoui – Én af kunstnerne til Struer Tracks #3. Her er det i forbindelse med: “Waters’ Witness” 2020, som var Tareks første solo udstilling.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn