Struer Tracks åbningsreception

Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter 02. juni 2017

 

Struer Tracks åbnede for første gang d. 2. Juni 2017, og fejrede det med et hyggeligt eftermiddagsarrangement på Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter. Her var der kunst, taler, en minikoncert med Marybell Katastrophy, DJ Thomas Flarup samt en optræden af et meget specielt band bl.a. med Struers borgmester på guitar.

Til Struer Tracks festivalåbning afsløredes også en ny lydskulptur, der skal stå fast i Gimsinghoveds park. Værket hedder Vind og Vand og er skabt af Frode Gundorf Nielsen som en del af Aarhus 2017 projektet The Overheard.

PROGRAM

Kl. 15.00

Struers borgmester Mads Jakobsen åbner festivalen og afslører skulpturen, hvorefter festivalleder Jacob Kreutzfeldt præsenterer Struer Tracks.

Bandet Marybelle Katastrophy spiller en minikoncert sammen med det lokale kor Good Vibrations, hvor de anvender lydskulpturens vandorgel. De efterfølges af Struers egen Thomas Flarup + band, som spiller The Sun LIVE.

Bandet består af lokale musikalske talenter:
Mikkel Ibsen – elektroniske drum pads. Mikkel er et super talent på kun 11 år.
Kira-Goul Jensen – lokalt sangtalent som leadsanger.
Anna Lystbæk – anerkendt solokunstner som forsanger.
Anders Banke – elev på MGK på tangenterne (synthesizer/keyboard).
Jacob ”Saxman” Nyborg på saxofon.
Mads Jakobsen (Struers borgmester) – guitar.
Thomas Flarup (DJ) – elektroniske lydspor.

Efterfølgende er der fadøl og grillpølser til tonerne af ESSENS/LOUNGE ved Thomas Flarup og Jacob Nyborg.