Diverse arrangementer

Den 9. juni blev en gruppe af kloge og dygtige mennesker samlet, med hjælp fra InfinIT og Dansk Komponistforening, for at udvikle visioner for festivalen og Lydens By. Tak til Rune Søchting, Signe Lidèn, Claus Falk Petersen, Lotte Juul, Liselott Stenfeldt, Hans Sydow, Karen Rais-Nordentoft, Jacob Kirkegaard og Peter Albrechtsen for værdifulde input til Danmarks nye lydkunstfestival!
Samme regnfulde dag præsenterede Jacob Kirkegaard og Peter Albrechtsen deres lydværk Den Usynlige By for interesserede lyttere i Apollo biografen.

Senere på festivalen, 15. juni, samledes nysgerrige radiolyttere ligeledes i Apollo til Lyttebiograf, hvor Jacob Kreutzfeldt og DRs Ole Jacobsen præsenterede og afspillede reportager fra DRs arkiv samt interessante podcasts. Dagen efter havde vi besøg af komponist Peter Jensen, som fortalte om, og afspillede, sit nyindspillede værk Crystal Palace.